Ja. Det har din partner. Og det har du forhåbentlig også.

Det er let at se forandringerne i den anden. Det er sværere at se sine egne. Og det er meget menneskeligt at opleve sin partners forandring som et problem, mens man selv stadig er den samme, eller i hvert fald har udviklet sig i en positiv retning.

Men vi ændrer os alle. Det er ikke undtagelsen. Det er livet.

Forandring er ikke forræderi

Mange par oplever på et tidspunkt, at de ikke kender hinanden på samme måde som tidligere. At noget har forskudt sig. At den person, man valgte for ti år siden, ikke helt er den samme i dag. Den erkendelse kan føles som et tab, som om noget er gået i stykker.

Men forandring er ikke forræderi. Det er et tegn på, at I begge er levende mennesker, der fortsætter med at vokse. Problemet opstår ikke, fordi I har forandret jer. Det opstår, når man holder op med at følge med i, hvem den anden er blevet.

Nysgerrighed som parforholdets hemmelige ingrediens

Det klogeste, man kan gøre i et langt parforhold, er at forblive nysgerrig på partneren. Ikke den partner, man mødte. Den partner, man har nu. Hvad optager dem i dag? Hvad har de ændret mening om? Hvad drømmer de om, som de ikke drømte om tidligere?

Det er faktisk en fordel, at partneren forandrer sig. Det giver mulighed for at opdage et nyt menneske i den person, man allerede kender, og det er en af de mest effektive måder at undgå at kede sig i et parforhold på. Men det kræver noget af en selv.

Når den anden ændrer sig, skal jeg selv gøre noget nyt

Det er her, mange ofte sætter bremserne i. For når partneren forandrer sig, er man nødt til at tilpasse sig selv, forholde sig til noget nyt og måske opgive en måde at være sammen på, som man var tryg ved. Det er ubehageligt, og det er forståeligt, at man hellere vil have, at den anden forbliver den samme, så man selv kan fortsætte som hidtil.

Men det er ikke en mulighed. Mennesker forandrer sig. Det eneste, man kan vælge, er om man vil følge med eller stå tilbage og beklage sig over, at partneren ikke længere er den, de var.

Det er nemt at leve ved siden af hinanden

Det sker gradvist og næsten umærkeligt. Man begynder at leve parallelle liv. Man har ikke meget tilfælles mere. Man er holdt op med at spørge ind til hinanden. På en måde har man allerede forladt hinanden, uden at nogen af dem har sagt det højt.

Det kan vendes. Men det kræver, at begge er villige til at se på, hvad der er sket, og til at tage ansvar for sin egen andel i den afstand, der er opstået.

Hvad parterapi kan tilbyde

I parterapi arbejder vi med at genfinde nysgerrigheden på hinanden. Ikke for at vende tilbage til, hvordan I var, men for at opdage, hvem I er nu, og om I kan finde en vej frem, der giver plads til begge. Det kræver mod at se på sig selv og ikke kun på partneren. Men det er der, forandring begynder.

Ofte stillede spørgsmål

Er det normalt at føle at man er vokset fra hinanden? 

Ja. De fleste par oplever perioder, hvor afstanden føles stor. Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at forholdet er slut, men på, at det har brug for ekstra opmærksomhed.

Hvad gør jeg hvis min partner har ændret sig på måder jeg ikke kan acceptere? 

Det er et vigtigt spørgsmål og skal tages alvorligt. Der er forskel på forandringer, man kan møde med nysgerrighed, og forandringer, der er grundlæggende uforenelige med ens eget liv. Det er værd at undersøge, hvilken slags forandring det handler om.

Kan man genfinde hinanden efter at have levet parallelle liv? 

Ja, men det kræver, at begge vil det og er villige til at gøre noget aktivt. Det sker ikke af sig selv.

Hvornår skal man søge parterapi?

Når man oplever, at man ikke kender sin partner længere. Når samtalen er overfladisk eller fraværende. Når man lever side om side uden rigtig at være sammen. Det er ikke for sent at gøre noget ved det.