“If better is to come, good must stand aside” sagde Jung. Det viser sig ofte, at vellykkede parforhold er baseret på en passende og ikke for stor lighed mellem partnerne. Som i ethvert andet partnerskab er det nødvendigt med en passende grad af genkendelse for at kunne håndtere konflikter. Vi skal være villige til at udfordre og forstyrre parforholdets status quo og på den måde se vores parforhold fra et nyt perspektiv. Kunsten er at indgå i en intim relation og samtidig bevare sin selvstændighed, i stedet for at tilpasse os det mere komfortable status quo. Spændinger der opstår gennem konflikter giver samtidig også mulighed for både kreative og destruktive nye muligheder. Man kan ikke have den ene uden den anden. Parforholdet er ofte en konflikt mellem to fundamentale behov: behovet for intimitet og behovet for uafhængighed. Selv om konflikten ikke kommer til overfladen, italesættes og håndteres, så eksisterer den alligevel. Den forsvinder ikke ved at vi undertrykker den sådan som vi ofte tror.
Dødvande i parforholdet, når ingen af jer vil bevæge sig
Mange skændes om en bagatel eller noget konkret f.eks. vasketøj, arbejdsfordeling mv., men skænderiet handler egentlig om noget helt andet, f.eks. at føle sig overset, ikke respekteret eller ikke hørt Den ene vil have mere nærhed og den anden mere plads. Den ene vil...