Vi lever ikke et liv uden traumatiske oplevelser. Det er ikke en pessimistisk betragtning, det er en menneskelig realitet. Spørgsmålet er ikke om vi har traumatiske erfaringer med os, men hvilke, og hvordan de sætter sig i os.
Traumatisk oplevelse og diagnose er ikke det samme
Mange forbinder ordet traume med en psykiatrisk diagnose. Med PTSD. Med krig, overgreb eller katastrofer. Og det er rigtigt at disse oplevelser kan føre til en alvorlig diagnose der kræver specialiseret behandling. Men der er en afgørende forskel på en traumatisk oplevelse og en traumediagnose, og den forskel er vigtig at forstå.
En traumatisk oplevelse er noget de fleste mennesker kender. Det er oplevelser der var for overvældende til at vi kunne integrere dem fuldt ud på det tidspunkt de skete. Tab. Svigt. At føle sig fuldstændig alene med noget for stort at bære. At blive overset, afvist eller ikke mødt af nogen man havde brug for. Det behøver ikke ligne noget dramatisk udefra. Det er oplevelsens virkning på os der tæller, ikke begivenhedens ydre omfang.
Den moderne traumatologi er tydelig på dette punkt. Mange anerkendte forskere og klinikere har gennem årtier dokumenteret at traumatiske oplevelser ikke er forbeholdt dem med en diagnose. De er en del af det at leve et menneskeliv. Det der varierer er sværhedsgraden og den virkning oplevelserne har haft på os.
Traumer sætter sig i kroppen
En af de vigtigste indsigter i moderne traumeforskning er at traumatiske oplevelser ikke kun er noget vi husker kognitivt. De sætter sig i kroppen. I nervesystemet. I den måde vi trækker vejret på, i hvordan vi spænder op, i de reaktioner der opstår før vi overhovedet når at tænke.
Kroppen husker det som sindet ikke altid kan sætte ord på. Det er ikke svaghed eller indbildning. Det er fysiologi. Nervesystemet reagerer på det det opfatter som fare, også når faren hører fortiden til.
Når fortiden blander sig i nuet
Det mærkes tydeligst når noget i en nutidig situation minder om den tidligere traumatiske oplevelse. Pludselig reagerer vi med en intensitet der ikke rigtig passer til det der sker. Man bliver vred, bange, lukket eller overvældet uden at forstå hvorfor. Det er, fordi nervesystemet ikke altid skelner præcist mellem dengang og nu. Det genkender et mønster og reagerer som om faren er reel og til stede i dette øjeblik. I de øjeblikke ser vi ikke virkeligheden som den er, vi ser den gennem fortiden.
Et eksempel: hvis du tidligere i livet har oplevet svigt fra nogen du stolede på, kan du tage den erfaring med ind i dine nuværende relationer. Måske reagerer du med mistillid eller afstand i situationer hvor der egentlig ikke er grund til det. Måske trækker du dig før den anden når at svigte dig, fordi kroppen og nervesystemet allerede ved hvad der kommer. Ikke fordi den anden faktisk har svigtet dig, men fordi mønsteret fra fortiden er stærkere end det der sker lige nu.
Det kan få store konsekvenser for vores relationer. Det bliver svært at skelne hvad der hører til den traumatiske erfaring, og hvad der faktisk foregår i situationen lige nu. Man bringer fortiden med ind i nutidens møde med andre mennesker, ofte uden at vide det selv.
Heling sker i relationen og i nuet
Den moderne traumatologi, herunder det perspektiv som Gianni Francesetti og Jan Roubal repræsenterer, peger på at heling ikke primært sker ved at analysere og forstå fortiden intellektuelt. Det sker ved at genoprette kontakt, med kroppen, med andre mennesker og med nuet. Det er i det levende møde med et andet menneske at det frosne kan begynde at bevæge sig.
Det er netop derfor den terapeutiske relation er så central i arbejdet med traumatiske oplevelser. Ikke som en teknik, men som et rum hvor nye erfaringer kan opstå. Erfaringer af at blive mødt, set og holdt af et andet menneske, måske på måder man ikke har oplevet før.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på en traumatisk oplevelse og en traumediagnose?
En traumediagnose som PTSD er en klinisk tilstand der kræver specialiseret behandling. For at få diagnosen PTSD skal man eksempelvis have oplevet en situation hvor ens liv eller andres liv var i fare. En traumatisk oplevelse er noget langt de fleste mennesker bærer med sig i større eller mindre grad. Det er oplevelser der var for overvældende til at blive fuldt integreret, og som stadig påvirker os i vores relationer og reaktioner.
Har alle mennesker traumatiske oplevelser med sig?
Den moderne traumatologi peger på at traumatiske oplevelser er en del af det at leve et menneskeliv. Det varierer hvad vi har oplevet og hvilken virkning det har haft, men de færreste af os kommer gennem livet uden erfaringer der har sat sig i os på måder vi ikke fuldt ud er bevidste om.
Hvordan ved jeg om mine reaktioner hænger sammen med tidligere traumatiske oplevelser?
Et tegn kan være at du reagerer med en intensitet der ikke passer til situationen. At bestemte typer af møder med andre konsekvent vækker stærke følelser. At der er en afstand til dig selv eller andre som du ikke helt kan forklare. Eller at du gentagne gange havner i de samme mønstre i dine relationer.
Kan psykoterapi hjælpe?
I psykoterapi arbejder vi ikke med at fjerne fortiden eller skabe distance til den. Vi arbejder med at genoprette kontakten til dig selv og til nuet, i en relation der bærer det der engang var for stort at bære alene. En central del handler om at acceptere virkeligheden som den er, ikke som den var, og ikke som vi frygter den er. At kunne se situationen foran os uden at fortiden farver det vi ser.