At acceptere virkeligheden kan være både smertefuldt og skræmmende, og derfor holder mange sig tilbage. De siger ikke hvad de tænker, hvad de har brug for, og hvad der ikke fungerer. Budskabet når aldrig frem derhen hvor det skulle, og det har store omkostninger. Det er et mønster jeg ser igen og igen i min praksis.

Frygten bag tavsheden

Hvorfor siger vi ikke hvad vi mener? Sjældent fordi vi ikke ved det, men ofte fordi konsekvenserne føles for store. Måske bliver den anden vred. Måske afviser de en. Og måske det mest skræmmende: måske generaliserer de. “Nå, sådan er hun så.” Et enkelt udsagn, en enkelt grænse, og pludselig er man reduceret til en type.

Der er også en mere skjult frygt. Frygten for at få feedback, fordi hvis jeg siger hvad jeg mener, risikerer jeg at høre noget om mig selv jeg ikke vidste. Og så skal jeg forholde mig til virkeligheden. Det er lettere at lade være.

Det starter tidligt

At holde sig tilbage er sjældent noget man bare beslutter sig for. Det er noget man har lært. Som barn er det helt naturligt at sige hvad man har på hjertet, men undervejs lærer mange det modsatte. Man bliver skældt ud, afvist eller overhørt, og efterhånden lærer man at det kan være farligt at sige hvad man mener.

Det der manglede, var den kærlige og støttende vejledning i hvordan man siger det man har på hjertet på en måde der kan høres. Ikke tavshed som svar, men hjælp til at finde ordene og modet til at bruge dem.

Hvad koster det at tie?

Tavsheden føles som beskyttelse af relationen, men det er den sjældent. Relationer hvor man ikke kan sige hvad man mener, hvor man hele tiden vejer sine ord og tilpasser sig, mister langsomt dybde. Man er til stede men ikke rigtig, nær men ikke tæt. Den smerte man forsøger at undgå ved at tie, er ofte mindre end den smerte det giver at leve i relationer hvor man ikke kan være sig selv.

At blive den man er

Den amerikanske psykiater Arnold Beisser beskrev i sit essay “The Paradoxical Theory of Change” fra 1970 at forandring ikke sker når vi forsøger at blive noget andet, men når vi bliver mere fuldt ud det vi allerede er.

Det gælder også her. Tydelighed er ikke en teknik, det er noget der vokser frem når man begynder at stole på at det man tænker og føler er legitimt, at ens behov er rimelige, og at en relation der ikke kan rumme den ægte udgave af en, allerede er skrøbelig.

Når man begynder at turde sige hvad man mener på en respektfuld og tydelig måde, sker der noget, ikke bare i relationen men i en selv. Der er en styrke og en selvtillid forbundet med at være den man er, som ikke kan opnås på anden måde. Måske er det mest paradoksale af alt at det at turde tage plads, giver mere plads til den anden også.

Overvej individuel terapi hvis…

Du kender dig selv i det der er beskrevet ovenfor. Hvis mønsteret har sat sig fast og er svært at ændre på egen hånd, kan individuel terapi være et godt sted at undersøge det nærmere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er det svært at sige hvad man mener? 

Ofte fordi man frygter afvisning, konflikt eller at blive misforstået. Mange har tidligt i livet lært at det er farligt at sige hvad man tænker og føler, og det mønster sidder dybt. Det er sjældent en bevidst beslutning, men en indlært måde at beskytte sig selv på.

Hvad er frygt for afvisning? 

Frygt for afvisning handler ofte om en dyb sammenblanding af det man siger og den man er. Når man frygter at den anden ikke kan lide det man siger, er det fordi man ubevidst tror at det betyder at de ikke kan lide en som person. At adskille de to er et vigtigt arbejde.

Hvad er frygt for konflikt? 

Frygt for konflikt er en tendens til at undgå uenigheder og ubehagelige samtaler, typisk fordi man forbinder konflikt med fare eller tab. Men konflikt er ikke det samme som sammenbrud. Tydelige og respektfulde uenigheder er en del af ethvert forhold.

Kan terapi hjælpe mig med at sige hvad jeg mener og sætte grænser? 

I psykoterapi arbejder man ikke med teknikker til at sige fra, men med de mønstre, erfaringer og frygter der ligger bag. Når man begynder at forstå hvorfor man holder sig tilbage og accepterer det fuldt ud, opstår der naturligt et rum for forandring.