Vi lever i en tid hvor meget handler om at have det godt. Om at optimere, forbedre og finde løsninger. Det er forståeligt. Ingen ønsker at lide. Ingen ønsker smerte. Men jagten på at undgå lidelse og smerte kan paradoksalt nok blive sin egen kilde til lidelse.

For smerte og lidelse er ikke undtagelser fra livet. De er en del af det

Paradokset i undgåelsen

Vi gør meget for at undgå de svære følelser. Vi holder os travlt beskæftiget. Vi distraherer os. Vi finder strategier der lindrer på kort sigt. Måske drikker vi lidt mere end godt er. Måske arbejder vi for meget. Måske trækker vi os fra relationer når det bliver for tæt eller for svært. Måske fylder vi hverdagen så fuld at der ikke er plads til at mærke noget.

Det virker en tid. Men paradokset er at selve undgåelsen skaber sin egen smerte. Vi går omveje. Vi finder midlertidige løsninger. Og opdager måske på sigt at det ikke er lindring vi har fundet, men en udsættelse.

Den smerte vi ikke har villet mærke, er stadig der. Den venter.

Smerte i relationer er uundgåelig

Noget af det sværeste er smerten i vores relationer. Vi kan ikke være i nære relationer uden at opleve smertefulde øjeblikke. Øjeblikke hvor vi opdager at vi er adskilte. Hvor den anden tænker anderledes end vi troede. Hvor vi er uenige, skuffer hinanden eller ikke forstår hinanden.

Det kan føles som et svigt. Som om noget er gået galt. Men det er ikke et tegn på at relationen er forkert. Det er et tegn på at vi er to forskellige mennesker.

Ægte nærhed opstår ikke ved at undgå den smerte. Den opstår gennem den. Det er i de øjeblikke hvor vi tør blive i kontakten på trods af adskillelsen, at vi virkelig møder hinanden.

At lære at være i det svære

Der er forskel på at lide og at være i lidelse. At lide er uundgåeligt. At være i lidelse handler om evnen til at rumme det der er svært uden at flygte fra det.

Det er ikke det samme som at acceptere alt passivt eller at give op. Det er en aktiv og modig handling at blive i det smertefulde. At tillade sig at mærke det. At undersøge hvad det fortæller én. Og at opdage at man rent faktisk kan rumme mere end man troede.

Ensomhed og isolation forværrer smerten

En af de mest udbredte reaktioner når livet gør ondt, er at trække sig. At lukke af. At lade som om alt er fint. Vi isolerer os fra andre mennesker, måske fordi vi ikke vil være en byrde, måske fordi vi ikke tror at andre kan forstå det, eller måske fordi vi ikke selv ved hvad vi skal sige.

Men ensomhed og isolation forværrer smerten. Det der allerede er svært, bliver sværere når vi bærer det alene. Og paradokset er at det vi ofte længes mest efter når vi lider, er netop kontakt med et andet menneske, men at smerten samtidig får os til at lukke den kontakt ude.

At turde søge forbindelse med andre når livet er svært, er ikke svaghed. Det er det modigste man kan gøre.

Hvad psykoterapi kan tilbyde

I psykoterapi arbejder vi ikke med at fjerne smerten eller lidelsen. Vi arbejder med at skabe et rum hvor det er muligt at være i den, undersøge den og forstå hvad den fortæller. Ikke som en selvpinsende øvelse, men fordi kontakten med det svære er det der åbner for forandring.

For forandring sker ikke ved at flygte fra det man er. Den sker når man tør møde sig selv, med det der gør ondt, med det der er svært og med det man helst ville slippe for.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er det svært at acceptere smerte og lidelse? 

Fordi det er naturligt at undgå det der gør ondt. Det er ikke svaghed, det er en menneskelig reaktion. Men undgåelsen løser sjældent noget på sigt, den udsætter og vedligeholder det vi gerne vil slippe for.

Hvordan kan smerte i relationer være noget positivt?

Smertefulde øjeblikke i relationer er ikke nødvendigvis et tegn på at noget er galt. De er ofte et tegn på at vi er to adskilte mennesker med forskellige behov, perspektiver og oplevelser. Det er i mødet med den adskillelse at ægte nærhed og accept kan opstå.

Hvad er forskellen på at lide og at være i lidelse?

At lide er uundgåeligt og hører livet til. At være i lidelse handler om evnen til at rumme det svære uden at flygte fra det. Det er ikke det samme som at give op eller acceptere alt passivt. Det er en aktiv handling at blive i det der er smertefuldt og undersøge hvad det fortæller én.

Kan psykoterapi hjælpe med at håndtere smerte og lidelse?

Psykoterapi tilbyder ikke en vej uden om smerten. Det tilbyder et rum hvor det er muligt at være i den, forstå den og bære den i relation til et andet menneske. Ofte er det netop det at ikke være alene med det svære der gør en forskel.