Er vi uenige om, hvad vi er uenige om?
Mange par, der kommer i parterapi, siger det samme: vi kan ikke kommunikere, vi kan ikke tale sammen uden at det går galt. Vi skændes om alt. Eller omvendt, vi taler slet ikke om det, der virkelig er problemet. Begge dele er udtryk for det samme: at I ikke er enige om, hvad I egentlig er uenige om.
Det lyder paradoksalt. Men det er meget almindeligt.
Konflikter har historier
Problemer i et parforhold opstår sjældent ud af ingenting. De har rødder i mønstre fra fortiden, i måder man har lært at håndtere uenigheder på, i tidligere erfaringer med, hvad der sker, når man siger, hvad man mener. Når to mennesker bringer disse historier ind i et fælles liv, opstår der uundgåeligt gnidninger.
Det er fordi, at I er to forskellige mennesker med to forskellige baggrunde.
Tre måder at være uenige på
Det er forskelligt hvor parret er fastlåste. Nogle kan genkende sig selv i ét af disse mønstre, andre i flere.
Nogle par er enige om, hvad problemet er. De ved, hvad de kæmper med, og søger hjælp, fordi de begge vil arbejde med det. Det er i sig selv et tegn på styrke i forholdet.
Andre par er uenige til en vis grad. De beskriver problemet forskelligt og tillægger ofte partneren skylden. De ser deres egen andel som begrænset. Samtalerne derhjemme er enten sparsomme eller ender i konflikt. Alligevel er der en vilje til at forsøge noget andet.
Og så er der par, der er uenige om næsten alt. De er reaktive og havner i konflikt over selv de mindste ting. De beskylder hinanden og mister derved muligheden for at finde den egentlige årsag til problemet. De er hypersensitive og oplever sig konstant kritiseret. Det vigtigste er at vinde, ikke at forstå.
Stop den der
Kan I enes om, at I er uenige om, hvad I er uenige om, er det et godt sted at stoppe op. Ikke for at løse noget. Men i første omgang for at konstatere det.
For hvad får I egentlig ud af at fortsætte en konflikt om selve konflikten? Ikke meget. Det er en diskussion, der ikke kan vindes, fordi den ikke handler om noget konkret. Den handler om, at ingen af jer føler sig set eller forstået. Og man får noget ud af at skændes videre.
At kunne sige til hinanden: vi er åbenbart uenige om, hvad der er problemet her, lad os stoppe nu, er ikke en indrømmelse af nederlag. Det er en af de klogeste ting, man kan gøre i et skænderi.
Genkendelse er et godt sted at starte
Det, der er værd at lægge mærke til, er ikke hvilken af ovenstående kategorier man hører til. Det er, hvad man kan genkende i sig selv. Hvornår stopper man med at lytte og begynder at forberede sit svar? Hvornår mister man empatien for partneren? Hvornår er det vigtigere at vinde end at forstå?
Genkendelse er ikke det samme som accept. Men det er et langt bedre udgangspunkt end fornægtelse. Man kan ikke arbejde med noget, man ikke kan se.
Hvad parterapi kan tilbyde
I parterapi arbejder vi med at give jer et sprog for det, der sker mellem jer. Ikke for at placere skyld, men for at forstå mønstrene. Hvad der trigger jer? Hvad der fastholder jer i de samme konflikter? Og hvad der skal til, for at I kan begynde at tale om det, I egentlig er uenige om, frem for alt det andet, I egentlig er uenige om, frem for alt det andet, der står i vejen.”
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor skændes vi altid om de samme ting?
Hvad gør man når man ikke engang er enige om hvad problemet er?
Det er et godt udgangspunkt for parterapi. En terapeut kan hjælpe jer med at finde frem til, hvad der egentlig er på spil, uden at nogen af jer behøver at give den anden ret fra starten.
Er det et dårligt tegn at vi er uenige om alt?
Det er et tegn på, at I er fastlåste i et mønster. Det er ikke det samme som, at forholdet er håbløst. Men det kræver som regel hjælp udefra at bryde den slags mønstre.
Hvornår skal man søge parterapi?
Når I ikke længere kan tale om det, der er svært, uden at det går galt. Når de samme konflikter gentager sig. Når ingen af jer føler jer hørt. Det er ikke et tegn på svaghed at søge hjælp. Det er et tegn på, at forholdet betyder noget.