Vi lever i en tid hvor selvstændighed dyrkes. At klare sig selv. At ikke være afhængig af andre. At stå på egne ben. Det er dyder vi værdsætter højt, og de smitter af på vores forståelse af kærlighed. Den ideelle kærlighed, fortæller vi hinanden, er uselvisk. Man elsker den anden for den andens skyld, ikke for sin egen.

Men er det hele sandheden?

Den uselviske kærlighed og dens grænser

Forestil dig et par. Den ene partner får tilbudt muligheden for at rejse væk i seks år, uden kontakt. Den anden siger straks: “Det er fantastisk, det er det bedste for dig, og det er alt hvad der betyder noget for mig.” Ingen smerte. Ingen savn. Ren og skær glæde på den andens vegne.

Det lyder smukt. Men noget mangler. For hvis tanken om at miste den anden i seks år ikke gør ondt, hvad siger det så om kærlighedens dybde? At elske nogen betyder ikke kun at ønske det bedste for dem. Det betyder også at have brug for dem.

At have brug for er ikke det samme som at klamre sig

Der er forskel på at have brug for den anden og at klamre sig til den anden. At klamre sig opstår af angst, af utryg tilknytning, af frygt for at blive forladt. Det er ikke kærlighed men nød.

At have brug for er noget andet. Det er den erfaring at et andet menneske spiller en særlig og uerstattelig rolle i ens liv. At man fungerer bedre, føler sig mere hel og mere tryg, når den person er til stede. At ens verden ser anderledes ud med dem i den.

Den filosof Monique Wonderly kalder det tilknytning. Ikke som noget primitivt eller svagt, men som noget der er fundamentalt i menneskelig kærlighed. Vi er knyttet til dem vi elsker. De er ikke udskiftelige. Ingen anden kan udfylde den plads på præcis den måde.

Tilknytning som rygrad i parforholdet

I et parforhold er tilknytningen det der giver forholdet sin særlige karakter. Det er den der gør at netop denne person er din partner og ikke en anden. Det er den der gør at tabet af forholdet er et reelt tab, ikke bare en praktisk omorganisering af hverdagen.

Når tilknytningen er sund, er partneren en sikker base. Et sted man kan vende tilbage til. En der stabiliserer og styrker en. Forskning viser at mennesker der har en tryg tilknytning til deres partner, tør mere, udforsker mere og håndterer livets udfordringer bedre. Ikke fordi de er afhængige i en sygelig forstand, men fordi de har et fundament at stå på.

Når tilknytningen bliver problematisk

Tilknytning bliver et problem når den er præget af utryghed. Når man er konstant bange for at blive forladt. Når man bliver jaloux, kontrollerende eller klamrende ikke fordi man elsker for meget, men fordi man er utryg. Eller omvendt når man holder den anden på afstand og aldrig rigtig lader dem komme ind, fordi nærhed føles farlig.

Begge dele er udtryk for en tilknytningsstil der er formet af tidligere erfaringer, ofte helt tilbage fra barndommen. Det er mønstre der kan ændres, men de kræver bevidsthed og vilje til at se dem.

Hvad parterapi kan tilbyde

I parterapi arbejder vi med tilknytningen mellem jer. Hvad der sker når en af jer har brug for den anden og den anden ikke er til stede. Hvad der sker når en trækker sig og den anden rykker tættere på. Hvad der sker i de øjeblikke hvor I enten holder hinanden for tæt eller holder hinanden for langt væk.

At forstå sin egen tilknytningsstil og partnerens er et af de mest virkningsfulde redskaber i et parforhold. Det giver et sprog for noget der ellers kan føles uforklarligt og frustrerende.

Ofte stillede spørgsmål

Er det normalt at have brug for sin partner? 

Ja. At have brug for den person man elsker er en naturlig og sund del af kærlighed. Det er ikke svaghed. Det er et udtryk for at den anden spiller en reel og uerstattelig rolle i ens liv.

Hvad er forskellen på tilknytning og afhængighed? 

Sund tilknytning styrker begge parter. Man fungerer bedre med den anden, men man kan også fungere uden dem. Usund afhængighed er præget af angst og utryghed, og man kan ikke forestille sig at eksistere uden den anden.

Kan man ændre sin tilknytningsstil? 

Ja. Tilknytningsstile er formet af tidlige erfaringer, men de er ikke hugget i sten. Med bevidsthed og ofte med hjælp fra terapi kan man udvikle en mere tryg måde at indgå i nære relationer på.

Hvornår skal man søge parterapi? 

Når I oplever gentagne mønstre i forholdet som ingen af jer forstår eller kan bryde. Når den ene trækker sig og den anden jagter. Når nærhed og afstand konstant er til forhandling. Disse mønstre handler ofte om tilknytning og kan arbejdes med.