Ensomhed er en af de mest udbredte og mest tavse former for menneskelig smerte. Mange bærer på den uden at sige det højt. Fordi det føles skamfuldt. Fordi man tror man er den eneste. Eller fordi man simpelthen ikke ved hvad man skal stille op med den.

Men ensomhed er ikke et livsvilkår man bare må leve med. Det kan forandres.

At være alene er ikke det samme som at føle sig ensom

Der er en vigtig forskel på at være alene og at føle sig ensom. Mange mennesker er alene uden at føle ensomhed. De trives i stilheden og har en stærk fornemmelse af forbindelse til livet omkring dem.

Ensomhed er noget andet. Det er en oplevelse af isolation og tab. En følelse af at være afskåret fra kontakt med andre mennesker, eller fra kontakt med sig selv. Og den kan ramme både dem der faktisk er alene, og dem der er omgivet af mennesker men alligevel ikke føler sig forbundet med nogen.

Hvad er det der gør dig ensom?

Det første og vigtigste spørgsmål er ikke at løse ensomheden, men at forstå den. For ensomhed er sjældent én ting. Bag den samme oplevelse kan der gemme sig mange forskellige ting.

Er det svært at indgå i relationer overhovedet? Er der noget der holder dig tilbage fra at tage kontakt? Er du bange for at blive afsløret som utilstrækkelig hvis andre kommer for tæt på? Er du bange for at blive afvist? Eller ved du måske simpelthen ikke hvordan du skal skabe kontakt med andre mennesker, eller hvor du skal søge dem?

Det er ikke spørgsmål med enkle svar. Men de er vigtige at stille. For ensomhed der ikke undersøges, har en tendens til at blive selvforstærkende. Jo mere ensom man er, jo sværere bliver det at række ud. Jo sværere det bliver at række ud, jo mere ensom bliver man.

Isolation er en del af det at være menneske

Psykologen Otto Rank skriver at for at kunne udvikle os, skal vi adskille os fra andre. Vi skal erfare hvor vi selv hører op og den anden begynder. Det er en nødvendig proces. Men den har en pris. Isolation er den pris vi betaler for at skille os ud og finde vores identitet.

En grundlæggende ensomhed er vilkåret for alle mennesker. Men som den eksistentielle psykiater Irvin Yalom skriver: vi kan dele ensomheden på en sådan måde, at kærligheden afbalancerer smerten ved isolationen. Og han tilføjer at hvis vi vedkender os vores isolerede situation og går dristigt ind i den, formår vi også at vende os kærligt mod andre.

Der er forskel på at åbne armene for et andet menneske og at klamre sig desperat til den anden for ikke at drukne.

Hvad holder dig tilbage?

For mange handler ensomheden ikke om mangel på muligheder for kontakt. Den handler om hvad der sker indeni når kontakten bliver mulig. Angsten der opstår. Forventningen om afvisning er stærkere end håbet om at blive mødt. Overbevisningen om at man ikke er interessant nok, god nok eller hel nok til at nogen ønsker at kende én.

Det er erfaringer der ofte har rødder langt tilbage. I måden man blev mødt på som barn. I relationer der skuffede eller svigtede. I oplevelser der satte sig i kroppen som en forventning om at det vil gå galt igen.

Jeg ved ikke hvordan eller hvor jeg skal finde andre mennesker

For nogle handler ensomheden ikke primært om frygt eller om svære erfaringer fra fortiden. Det er mere grundlæggende end det. Man ved simpelthen ikke hvordan man skaber kontakt til andre mennesker. Eller hvor man skal søge dem.

Det er en reel og praktisk udfordring som mange ikke taler om, fordi det føles pinligt at indrømme. Som voksen forventes man at have styr på det sociale. Men virkeligheden er at mange har mistet de naturlige arenaer hvor relationer opstår af sig selv, arbejdspladsen der skiftede, vennekredsen der spredte sig, familien der bor langt væk.

At ikke vide hvordan man finder andre mennesker er ikke et tegn på at noget er galt med én. Det er ofte et tegn på at de strukturer der engang skabte fællesskaber ikke længere er til stede, og at man ikke har fundet nye. Det er noget man kan undersøge og arbejde aktivt med.

Hvad psykoterapi kan tilbyde

I psykoterapi undersøger vi hvad der gemmer sig bag ensomheden. Ikke for at finde en hurtig løsning, men for at forstå hvad der holder dig tilbage fra kontakt med andre mennesker.

Det sker i en relation der i sig selv er en erfaring af at blive mødt. For mange er den terapeutiske relation den første sammenhæng hvor det er muligt at øve sig i netop det, at være til stede med et andet menneske uden at gemme sig, uden at præstere og uden at frygte at blive afvist.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er ensomhed? 

Ensomhed er en oplevelse af isolation og manglende forbindelse til andre mennesker eller til sig selv. Det er ikke det samme som at være alene. Man kan føle sig dybt ensom midt i et selskab, og man kan være alene uden at føle ensomhed.

Hvorfor føler jeg mig ensom selvom jeg er omgivet af mennesker? 

Fordi ensomhed ikke handler om antallet af mennesker omkring dig, men om kvaliteten af kontakten. Hvis noget holder dig tilbage fra at vise dig selv, eller fra at lade andre komme tæt på, kan du føle dig ensom selv i et fuldt rum.

Er ensomhed noget man bare må leve med? 

Nej. Ensomhed er ikke en skæbne. Det er noget der kan undersøges og arbejdes med. Det kræver mod at se nærmere på hvad der holder en tilbage, men det er muligt at finde nye måder at indgå i kontakt med andre på.

Kan psykoterapi hjælpe med ensomhed? 

Ja. I psykoterapi undersøger vi hvad der gemmer sig bag ensomheden, hvad der holder dig tilbage fra kontakt, og hvilke erfaringer der har formet din måde at møde andre på. Den terapeutiske relation er i sig selv en erfaring af at blive mødt af et andet menneske.