Problemer har historier fra fortiden som skal forstås og arbejdes igennem. Den første udfordring er derfor at forstå hvordan tidligere problemer og adfærd gentager sig selv i nutiden. Den næste udfordring er at hjælpe jer med at arbejde sig igennem problemerne både i fortiden og nutiden.
Konflikter opstår når I som to mennesker oplever et problem eller en situation forskelligt. Det opstår f.eks. i forbindelse med forandringer, situationsbestemt stress, familiemæssig udvikling eller oplevelse af uretfærdighed i forholdet.
Oplevelsesmæssige forskelle kommer til udtryk i følelser og adfærd. Måske er I ikke enige om hvad problemet er, I er ikke enige i jeres beskrivelse af problemet eller I kan se den anden parts rolle i problemet men ikke jeres egen.
Måske lever I en tilstand af konstant spænding som et resultat af at vil ”vinde” for enhver pris. Under jeres forskellige opfattelser er der individuelle problemer og mønstre – nogle par er enige om hvilken slags problem de har, nogle er uenige til en vis grad og andre er praktisk talt uenige om alt.
Par der kan enes
I er enige om hvad der er problemet og når I søger hjælp er det et tegn på et gensidig vilje til at arbejde igennem problemstillingen for at få et bedre forhold.
Par der er uenige til en vis grad
I er ikke enige om hvad der er problemet. Når I beskriver problemet er der forskellige udlægninger og I tillægger ofte partneren den der er årsagen til problemet. I ser sædvanligvis jeres egen andel i det den anden beskriver som begrænset. Måske har I ikke talt meget sammen derhjemme. Hvis I har, har jeres samtale være begrænset og forsøgsvis eller har fremkaldt uproduktive konflikter.
I beskriver sædvanligvis problemet på forskellige måder – selvom I er enige om specifikke begivenheder.
Par der praktisk talt er uenige om alt
I er meget reaktive og er uenige om praktisk talt alt og er i konflikt over selv de mindste trivialiteter. I strides om alle problemer, uanset vigtigheden. Jeres oplevelser er vidt forskellige og begivenheder beskrives forskelligt. I beskylder den anden for at være årsag til problemet og på den måde undgår I at finde ud af den virkelige årsag til problemet. Det er vigtigt for jer hver især at I vinder kampen.
I er hypersensitive og oplever at blive kritiseret altid, I bliver optaget af hvordan I kan få jeres behov dækket af jeres partner og mister empatien for jeres partner.