“If better is to come, good must stand aside” sagde Jung. Det viser sig ofte, at vellykkede parforhold er baseret på en passende og ikke for stor lighed mellem partnerne. Som i ethvert andet partnerskab er det nødvendigt med en passende grad af genkendelse for at kunne håndtere konflikter. Vi skal være villige til at udfordre og forstyrre parforholdets status quo og på den måde se vores parforhold fra et nyt perspektiv. Kunsten er at indgå i en intim relation og samtidig bevare sin selvstændighed, i stedet for at tilpasse os det mere komfortable status quo. Spændinger der opstår gennem konflikter giver samtidig også mulighed for både kreative og destruktive nye muligheder. Man kan ikke have den ene uden den anden. Parforholdet er ofte en konflikt mellem to fundamentale behov: behovet for intimitet og behovet for uafhængighed. Selv om konflikten ikke kommer til overfladen, italesættes og håndteres, så eksisterer den alligevel. Den forsvinder ikke ved at vi undertrykker den sådan som vi ofte tror.
Når kærligheden slutter, hvem er du så?
Når et forhold slutter, taler vi ofte om at komme videre. Om at lukke et kapitel og åbne et nyt og om at finde sig selv igen. Men der er noget, vi sjældent taler om, nemlig den desorientering, der opstår når kærligheden forsvinder. Den dybe forvirring over ikke at...