At få et barn har en stor indflydelse på forholdet. Den mentale tilpasning fra to-somhed til tre-somhed kan give nogen par store forstyrrelser og mental stress.
Der er lavet forskellige undersøgelser, der viser at den personlige oplevelse og konsekvenserne af forældreskab ikke kan læres på forhånd, men skal findes og udvikles gennem erfaring.Mange forsøger at foregribe begivenhedernes gang og prøver at forberede sig så godt som muligt og de fleste har store ambitioner og ønsker om at være gode forældre. For ikke at komme ud i uventede og uhåndterbare situationer forsøger man at kontrollere alt omkring sig ud fra tesen, at med kontrol kan jeg ikke blive overrasket. Paradokset er, at jo mere jeg forsøger at kontrollere, jo større er chancen for at blive overrasket. Al energien fokuseres på kontrollen, man glemmer at være tilstede i nuet og er dermed ikke i kontakt med omgivelserne. Kontrol avler ofte mere kontrol – for de kontrollerende systemer man har sat op, skal jo også kontrolleres og på den måde er man pludselig i gang med et Sisyfos arbejde – det vil ingen ende tage. For parforholdet kan det have store konsekvenser, for man glemmer at være par og være i tosomheden – den er ikke første prioritet længere. Man har ofte en følelse af, at man på en eller anden måde skal vælge mellem barn/børn og partner og på den måde er følelsen af at svigte, en tro følgesvend. Man kan komme i kontakt med ubehagelige følelser såsom jalousi overfor barnet der tager ens kæreste fra én. Skam og skyld bliver så lige lagt oveni i gryden og vi er efterhånden ved at have en god blandet suppedas.